Skræddersyede snedkerløsninger – med fokus på finish og funktion
Hos Søgaard Tømrer-Snedker ApS er det detaljen, der tæller. Vores snedkere er specialister i at skabe unikke løsninger i træ – præcist tilpasset din bolig, dit behov og din stil. Uanset om du drømmer om et speciallavet møbel, indvendige døre, en ny indfatning eller et komplet walk-in-closet, skaber vi funktionelle og æstetiske løsninger, der passer ind – og skiller sig ud.
I vores snedkerværksted i Odense har vi udstyret og erfaringen til at løse både klassiske og komplekse opgaver.
Vi arbejder med alt fra:
-
Fodlister og profiler, tilpasset eksisterende løsninger
-
Speciallavede døre og skillevægge
-
Møbler og inventar på mål – også til designvirksomheder og erhverv
-
Vinduer og døre i profil 7 – perfekt til ældre og fredede bygninger
Vi starter altid med dine ønsker – og slutter først, når du står med en løsning, du er stolt af! Kontakt Mads Søgaard-Andersen på 22 11 93 78 for en uforpligtende snak om dit snedkerprojekt.
Projekteksempler
3,71 m. høj snedkerdør til Boligselskabet Langeland. Renovering og ombygning af den gamle skole til lejeboliger. Vandt Renoverprisen 2023. Det er en pris som Realdania og Grundejernes Investeringsfond står bag.
Custommade snedkermøbler og recycle af bardisken til SEYER Restaurant & Vinbar i Odense. Renoverings- og ombygningsprojekt i samarbejde med bystein interiør og design.
Underleverandør til håndværkere og byggeprojekter
Vi samarbejder tæt med tømrere, murere, entreprenører, arkitekter og designere, og fungerer ofte som underleverandør i større bygge- og renoveringsopgaver. Vores rolle kan være alt fra fremstilling af elementer til færdig montage – altid med respekt for aftaler, tidsplaner og kvalitet.
Har du brug for en pålidelig snedkerpartner i Odense, på Fyn eller i Trekantområdet, står vi klar til at byde ind – både på delopgaver og som fast samarbejdspartner.
Specialsnedkeri, skræddersyede møbler, vinduer og løsninger fra eget værksted til kirker, herregårde, villaer, købmandsgårde, herskabslejligheder og custommade løsninger til arkitekter, designer, indretningseksperter og stilbevidste kunder


